Kom sommeren i forkøbet

Kan du også mærke det? Fuglene synger, det er lysere, når man kører på arbejde, og rundt omkring stikker påskeliljer op. Foråret er ved at være her, og hvad kommer efter forår? Før man har set sig om, er det sommer, og den tanke kan i sig selv være nok til, at man stiller havemøblerne ud på terrassen. Det kan også være en fordel at gøre det tidligt, så man kan komme møblernes skavanker i forkøbet. Det kan endda være, at de skal erstattes. Det kan lyde så barskt, men det er altså heller ikke rart for sommerselvtilliden, hvis liggestolen kollapser under én på første sommerdag.

 

Kan man få en udendørs sofa? 

Hvis du skal i gang med det store havemøbelindkøb, kunne du begynde at overveje alternativer til det klassiske borde- stolesæt. Hvad med et loungesæt? Som at have en sofa i sin baghave. Alt afhængigt af, hvilken type terrasse, udehus eller altan, du har, kan et loungesæt gøre sig godt under overdække. Det perfekte hyggehjørne eller skyggehjørne, hvis solen bliver for uoverskuelig. Der er faktisk mange flere muligheder for havesæt, end man lige tror. 

 

Det bedste, du kan gøre, er at vælge de møbler, som passer til din livsstil og måde, du bruger haven på. Er du en solbader? Så er det med at huske liggestolen. Kan du lide tapas og vin? Så er samtalebordet et must. Drinks og afslapning; se at få dig et loungesæt. Så er der lidt at vælge imellem.